Tilbud til skoler


Vi har åbent hele året og tilbyder gratis aktiviteter, læringsforløb og kurser for børn og unge mellem 10-18 år fra Københavns skoler og institutioner, I højsæsonen fra maj til oktober foregår næsten alle aktiviteter på eller i vandet.
Hvad tilbyder vi?
Kajak
Giv eleverne en unik oplevelse på vandet, hvor de lærer grundlæggende kajakteknik og sikkerhed i trygge rammer. Gennem sjove øvelser og teamwork styrkes både fællesskab og samarbejdsevner, mens naturen danner en inspirerende baggrund.
Stand-up-padle
Oplev glæden ved stand up paddle, hvor balance, teknik og samarbejde er i fokus. Eleverne lærer grundlæggende SUP-teknikker i trygge rammer og styrker samtidig fællesskabet gennem sjove og udfordrende aktiviteter på vandet.
Førstehjælp og LIvredning
Lær eleverne livsvigtige førstehjælps- og livredningsfærdigheder gennem et praktisk og engagerende forløb. De får kendskab til akut håndtering af hjertestop og skader, mens de øver sig på realistiske scenarier. Forløbet styrker både deres selvtillid og samarbejdsevner, samtidig med at de bliver bedre rustet til hjælpe i nødsituationer.
Vandtilvænning
I vores vandtilvænningsforløb hjælper vi eleverne med at opbygge tryghed og fortrolighed med vandet. Gennem leg og enkle øvelser lærer de at føle sig komfortable og sikre i vand, hvilket danner fundamentet for videre vandaktiviteter som svømning og vandsport. Forløbet styrker både selvtillid og samarbejde.
Øvrige tilbud
Vi har nye tilbud på bedding, fx udsprings- eller kanoforløb. Du kan også skrive til os på erhaue@kk.dk hvis du har særlige ønsker og ideer. Det kan f.eks. være en hel temauge eller et forberedelsesforløb for institutionen der skal på kanotur.