Tilbud til institutioner


Fritidsinstitutioner kan gratis booke tilbud som fx vinterbadning, sommer camps og badedage for de 10-18årige. Pædagogerne skal have de påkrævede kompetencer omkring førstehjælp, livredning og sejlads, så de selv står for opsyn med aktiviteterne.
Hvad tilbyder vi?
Vinterbadning
Prøv kræfter med det kolde gys! Kan du komme ned og dyppe skuldrene i iskoldt vand? Det styrker selvtilliden, dit immunforsvar og du har en anderledes og sjov oplevelse i fællesskab med dine venner. Vores varme sauna er et afslappende sted til et kort ophold inden endnu et dyp.
Badedage
Har i 2 medarbejdere med gyldig livredderprøve (bassinprøve) kan i booke tid til besøg om eftermiddagen til en dukkert i de varme måneder. Der er altid en instruktør i nærheden til at vejlede jer om udstyr og fartøjer.
Sommer Camp
I skolesommerferien holder vi åbent hverdage kl. 11-15 for klubber der gerne vil opleve en eller flere sjove dage ved og i vandet. I har selv ansvaret for opsyn (kræver livredderprøve) men får støtte og vejledning af vores instruktører.