Førstehjælp
Det er vigtigt at kunne førstehjælp når du bruger vandet som aktivitetsrum, hvad enten du sejler, svømmer eller bader. Vi tilbyder de obligatoriske kurser og prøver der sikrer at du kan leve op til kravene fra Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune
Grundlæggende førstehjælp med HLR og brug af hjertestarter
Grundlæggende førstehjælp handler hovedsageligt om at være i stand til at handle så der kan reddes liv ved hjertestop og drukneulykker. Du lærer førstehjælpens hovedpunkter og HLR (Hjerte-Lunge-Redning) på dukker. Du lærer også at bruge en hjertestarter. Kurset henvender sig især til dem der skal tage en Åben Vand underviserprøve.


Funktionskursus i førstehjælp i mindre fartøjer og anden søsport
Kurset er et krav når du skal sejle eller svømme med børn og unge hvor man ikke kan bunde. Det består af 2 dele: grundlæggende førstehjælp med hjerte-lunge-redning, brug af hjertestarter og alarmering. Desuden effektiv førstehjælp ved ulykker der typisk kan opstå til søs. Kurset varer 8 timer ekskl. frokostpause.